Strafferet i Danmark

Dansk strafferet omfatter lovovertrædelser mod mennesker, ejendom, den offentlige orden, staten og andre beskyttede interesser samt regler om ansvar og straf. Politiet modtager anmeldelser og efterforsker mistanke om lovovertrædelser. Politiet kan afhøre personer, indsamle fysiske eller digitale beviser og kun bruge tvangsindgreb inden for de gældende juridiske rammer. Anklagemyndigheden vurderer straffesager og rejser tiltale, når det vurderes at være juridisk grundlag for det. Anklagere forventes at tage oplysninger i betragtning, som taler for både skyld og uskyld. Domstolene afgør, om en tiltalt er skyldig. Anklagemyndigheden har bevisbyrden for straffesagen, og uafklaret rimelig tvivl kommer den tiltalte til gode. En mistænkt eller tiltalt har processuelle rettigheder, herunder retten til ikke at inkriminere sig selv og adgang til juridisk bistand under relevante omstændigheder. En forsvarsadvokat kaldes en forsvarer. En person, der er blevet udsat for en lovovertrædelse, kan anmelde den, afgive beviser og få oplysninger om dele af forløbet. I nogle tilfælde kan den forurettede få særlig hjælp eller kræve erstatning under eller ved siden af straffesagen. Straffesager kan afsluttes på forskellige måder. En efterforskning kan blive indstillet, en sag kan afgøres gennem en forenklet procedure, når loven tillader det, eller en tiltale kan føre til et retsmøde og en dom. Danske straffe kan omfatte bøder, fængsel, betingede domme, samfundsbaserede foranstaltninger og andre retsfølger. Reaktionen afhænger af lovovertrædelsen, omstændighederne, beviserne og reglerne for strafudmåling. Straffesager eller domme kan påvirke straffeattest, opholdsstatus, arbejde og familieliv. Alle, der står over for anholdelse, afhøring eller en alvorlig anklage, bør få individuel juridisk rådgivning i stedet for at støtte sig til en generel oversigt.