Valg i Danmark

Danmark afholder demokratiske valg på flere niveauer. Det gælder valg til Folketinget, kommunalbestyrelser, regionsråd og Europa-Parlamentet. Folketingsvalg afgør sammensætningen af det nationale parlament. Vælgerne stemmer på et parti eller en kandidat, og mandaterne fordeles efter et forholdstalsvalgsystem, der skal afspejle vælgernes opbakning i landet. Danmark er inddelt i valgområder, men mandatfordelingen tager også højde for det nationale resultat. Det forener lokal repræsentation med et overordnet forholdsmæssigt resultat. Kommunal- og regionalvalg vælger repræsentanter, der har ansvar for vigtige lokale og regionale tjenester. Vælgerne kan derfor møde andre partier, lister og kandidater end ved nationale valg. Valg til Europa-Parlamentet vælger Danmarks repræsentanter i Den Europæiske Unions folkevalgte parlament. De valg er adskilt fra folketingsvalg og handler om lovgivning og politiske beslutninger på europæisk niveau. Stemmeretten er ikke den samme ved alle valg. Statsborgerskab, bopæl, alder og andre retlige betingelser kan have betydning, så en person, der ikke må stemme til folketingsvalg, stadig kan være stemmeberettiget ved et kommunalvalg eller europæisk valg. Stemmeberettigede vælgere optages på valglisten og modtager normalt oplysninger om, hvor de kan stemme. På valgstedet kontrollerer valgmedarbejderne vælgeren, udleverer en stemmeseddel og beskytter valgets hemmelighed. En gyldig stemmeseddel skal tydeligt vise vælgerens valg og følge de udleverede instruktioner. Det er frivilligt at stemme, og ingen er forpligtet til at oplyse, hvordan de stemte. Valg giver mulighed for fredelig politisk konkurrence, bred repræsentation og direkte indflydelse på offentlige institutioner. Begrænsningerne er, at én stemme ikke bestemmer den endelige politik, at valgløfter kræver efterfølgende forhandling, og at valgte repræsentanter ofte må indgå kompromiser.