Politik i Tyskland

Tyskland er en demokratisk og social forbundsrepublik. Den tyske forfatning (Grundgesetz) er det vigtigste statslige grundlag og beskytter blandt andet menneskeværd, frihed, lighed og demokratisk deltagelse. Tyskland er en forbundsstat. Forbundet træffer afgørelser om fælles spørgsmål, mens de 16 delstater har egne parlamenter og regeringer og for eksempel udformer vigtige dele af uddannelse, politi og forvaltning. Byer, kommuner og landkredse har også politisk betydning. De tager sig af mange opgaver i hverdagen, for eksempel skoler, veje, offentlige institutioner, byggeri og lokale tilbud. Tysklands Forbundsdag (Bundestag) vælges af de stemmeberettigede. Den vedtager love, kontrollerer forbundsregeringen og vælger forbundskansleren. Forbundsregeringen leder forbundets politik. Den består af forbundskansleren og forbundsministrene, som hver især har ansvar for bestemte arbejdsområder. Forbundsrådet (Bundesrat) repræsenterer delstaternes regeringer. Det medvirker til lovgivningen, især når beslutninger berører delstaternes beføjelser eller finanser. Statschefen er forbundspræsidenten. Embedsindehaveren repræsenterer Tyskland nationalt og internationalt, varetager især forbindende og formelle opgaver og indgår ikke i den daglige regeringsledelse. Politiske beslutninger bliver som regel til i flere trin. Et forslag drøftes, undersøges af fagfolk og politiske grupper, debatteres i parlamentet og vedtages eller forkastes til sidst; afhængigt af emnet medvirker Forbundsrådet også. Domstolene er uafhængige og prøver tvister efter loven. Forbundsforfatningsdomstolen (Bundesverfassungsgericht) fører især tilsyn med, at statslige handlinger og love er forenelige med den tyske forfatning. Demokratiet åbner fredelige veje til forandringer, men garanterer ikke, at alle får deres ønske gennemført. Kompromiser tager tid, flertal kan skifte, og grundlæggende rettigheder samt retsstatslige regler begrænser den politiske magt.