Civilret i Tyskland

Civilretten i Tyskland kaldes også privatretten. Dens centrale grundlag er den tyske civillovbog (Bürgerliches Gesetzbuch), suppleret af andre love. Den regulerer forhold, hvor parterne som udgangspunkt er juridisk ligestillede. Aftaler indgås, når parternes erklæringer stemmer overens. De kan skabe pligter til betaling, levering, brug eller udførelse af en tjenesteydelse. Mange aftaler kan indgås uden særlige formkrav, men bestemte handler kræver en særlig form. Obligationsretten omfatter aftalemæssige krav og lovbestemte pligter. Den, der tilsidesætter en pligt eller forårsager en skade, kan under bestemte betingelser være forpligtet til at yde erstatning. Pligtbrud, skade, årsag og ansvar vurderes hver for sig. Tingsretten regulerer besiddelse og ejendomsret. Besiddelse betyder faktisk rådighed over en ting, mens ejendomsret er den juridiske tilknytning. Derfor kan en person besidde en ting uden at eje den. Særlige områder omfatter blandt andet køberet, lejeret, familieret og arveret. Hvert område har sine egne begreber og typiske procedurer. Familie- og arvesager behandles delvist af specialiserede afdelinger ved domstolene. Krav skal beskrives klart og gøres gældende rettidigt. Forældelse betyder, at et eksisterende krav som regel ikke længere kan gennemtvinges, når den relevante frist er udløbet, hvis modparten påberåber sig forældelsen. Det præcise starttidspunkt og eventuelle afbrydelser afhænger af sagen. Før en retssag er det ofte en god idé at sende en skriftlig opfordring. Her beskrives sagsforløbet og kravet, og der sættes en rimelig frist for opfyldelse. Forhandling, mægling og konfliktløsning kan gøre et retsmøde overflødigt. I en civil retssag fremlægger parterne fakta og beviser. Domstolen afgør de krav, der er gjort gældende, og følger sagens regler. Den, der taber, kan afhængigt af udfaldet også skulle betale sagsomkostninger.