Kriminalitet i Tyskland

Kriminalitet er ikke én bestemt adfærd, men en samlebetegnelse for strafbare handlinger. Om en handling er strafbar, og hvilke følger der kan komme, afhænger i Tyskland af de gældende straffelove. Almindelige former er tyveri, bedrageri, legemsbeskadigelse, hærværk, trusler og forbrydelser på internettet. Nogle handlinger retter sig mod enkeltpersoner, andre mod virksomheder, staten eller almenheden. Politiet afværger akutte farer, modtager anmeldelser og efterforsker. Anklagemyndigheden leder den strafferetlige efterforskning og beslutter efter undersøgelsen, hvordan sagen skal fortsætte. Domstolene prøver anklager uafhængigt og afgør skyld og mulige retsfølger. Indtil der foreligger en retskraftig dom, anses en sigtet person for uskyldig. En straffesag begynder ofte med en politianmeldelse eller med myndighedernes egne observationer. Derefter sikres spor, involverede afhøres, og yderligere beviser indsamles. En politianmeldelse informerer myndighederne om et muligt strafbart forhold. Ved visse forbrydelser kan der desuden kræves en formel begæring om retsforfølgning fra den berørte person, for at handlingen kan forfølges. Ofre kan få undersøgt skader, sikre beviser og søge rådgivning. Afhængigt af situationen kan beskyttelsesforanstaltninger, psykosocial støtte eller juridisk hjælp komme på tale. Vidner kan hjælpe med præcise observationer, men bør ikke udsætte sig selv for fare. Erindringer bør skrives ned så tidligt som muligt og adskilt fra formodninger. Forebyggelse kan mindske risici, men kan ikke forhindre enhver forbrydelse. God belysning, sikre adgangsveje, forsigtig omgang med data og et opmærksomt nærmiljø er praktiske beskyttelsesforanstaltninger. Kriminalitet kan have økonomiske, fysiske og psykiske følger. Berørte personer bærer ikke skylden, blot fordi en beskyttelsesforanstaltning manglede, eller et bedrag var særligt udspekuleret.