Valg i Tyskland

Valg giver de stemmeberettigede i Tyskland mulighed for at vælge politiske repræsentanter. Der afholdes blandt andet valg til Forbundsdagen (Bundestag), delstatsparlamenterne, kommunale repræsentationer og Europa-Parlamentet. Hvert valg vedrører et andet politisk niveau. Demokratiske valg følger grundlæggende valgregler. De skal være almene, direkte, frie, lige og hemmelige. Ingen må tvinges til at stemme på en bestemt person eller et bestemt parti eller til at afsløre sin beslutning. Ved valg til Forbundsdagen kombinerer det tyske system valg af personer med valg af partier. Stemmesedlen har derfor en førstestemme og en andenstemme. Førstestemmen gælder en person i valgkredsen, mens andenstemmen især er afgørende for, hvordan Forbundsdagen fordeles mellem partierne. Ved delstatsvalg vælger de stemmeberettigede parlamentet i deres delstat. Den præcise udformning af valgreglerne kan variere fra delstat til delstat. Derfor bør man følge den officielle vejledning på den pågældende stemmeseddel. Kommunalvalg vedrører politiske repræsentationer lokalt, for eksempel i kommuner, byer eller landkredse. Afhængigt af delstaten kan vælgerne have flere stemmer og fordele dem mellem forskellige personer. Lokale embeder, for eksempel borgmesterposten, kan også vælges direkte. Ved europaparlamentsvalget vælges Tysklands medlemmer af Europa-Parlamentet. Valget vedrører politiske beslutninger i Den Europæiske Union og skal skelnes fra valg til Forbundsdagen, delstatsparlamenterne og kommunerne. Før et valg modtager registrerede stemmeberettigede som regel en valgmeddelelse. Den indeholder oplysninger om valgstedet og praktiske forhold. Man kan stemme på valgstedet eller, efter de gældende regler, brevstemme. På valgstedet afgives stemmen uden indblik fra andre. Den udfyldte stemmeseddel lægges i stemmeurnen og tælles senere sammen med de øvrige stemmer. Valgmedarbejdere sørger for, at proceduren forløber ordnet og gennemskueligt. Valg muliggør fredelige magtskifter og giver politiske beslutninger demokratisk legitimitet. De garanterer dog ikke, at enhver enkelt holdning bliver omsat til politik. Flertal, mindretalsrettigheder, koalitioner og parlamentariske drøftelser hører derfor også til det demokratiske system. Selv hvis man ikke må eller ønsker at stemme, kan man stadig følge politiske diskussioner og engagere sig på andre fredelige måder. Børn og unge kan for eksempel deltage i ungdomsråd, elevråd eller lokale tilbud om medbestemmelse. En informeret beslutning begynder med at skelne mellem de forskellige niveauers opgaver og politiske forslag.