Videregående uddannelse i Tyskland

At studere betyder at lære et fag videnskabeligt og systematisk på en videregående uddannelsesinstitution. I Tyskland findes der statslige og private institutioner. Deres uddannelser, undervisningsformer og adgangskrav kan være forskellige. Universiteter arbejder som regel i høj grad videnskabeligt og tilbyder mange teoretiske fag. Højere læreanstalter for anvendt videnskab, ofte kaldet Fachhochschulen, forbinder typisk undervisningen tættere med praktiske anvendelser. Kunst-, musik- og andre specialiserede institutioner har deres egne faglige profiler. For at blive optaget kræves normalt en passende adgangsgivende eksamen til videregående uddannelse. Det gælder især Abitur og, afhængigt af uddannelsen, andre skolebaserede eller erhvervsbaserede adgangsveje. Udenlandske uddannelsesbeviser skal vurderes for at fastslå, hvilken adgang de giver. Mange uddannelser er opdelt i bachelor og master. Bachelor er som regel den første videregående eksamen, mens en master bygger videre på den eller kræver særlige forkundskaber. Nogle fag fører i stedet til en statseksamen eller en anden eksamen. Studieåret er opdelt i semestre. Studerende deltager i forelæsninger, seminarer, øvelser og praktik, arbejder selvstændigt og går til prøver. Studieordninger og eksamensregler fastlægger den enkelte uddannelses forløb. På uddannelser med begrænset optagelse er det ikke altid nok at opfylde minimumskravene for at få en plads. Andre fag kan være åbne uden lokal udvælgelse, men kræver stadig ansøgning eller indskrivning inden fristen. Uddannelsesinstitutionen forklarer proceduren for hver uddannelse. Et vekseluddannelsesforløb kombinerer perioder på en videregående uddannelsesinstitution med arbejde eller erhvervsuddannelse i en virksomhed eller anden institution. Det giver stor praktisk erfaring, men kræver god planlægning og knytter de studerende tættere til en praktikpartner. Ikke alle fag udbydes som vekseluddannelse. En videregående uddannelse giver faglige, personlige og arbejdsmæssige muligheder, men garanterer ikke et bestemt arbejde. Krav, selvorganisering og finansiering kan være belastende. Studievejledning, faglig rådgivning og sociale tilbud hjælper med valg og problemer.