Lærlingeuddannelse i Norge

Norsk lærlingeuddannelse er en del af erhvervsrettet gymnasial uddannelse (videregående opplæring). Den forbereder folk på praktiske erhverv som sundhedsarbejde, byggeri, teknologi, transport, fødevarer og håndværk. En almindelig vej kaldes 2+2-modellen. Eleven tilbringer normalt de første to år hovedsageligt i skolen og de næste to år som lærling på en arbejdsplads, selvom nogle programmer bruger andre ordninger. Skoleforløbet giver grundlæggende almen viden, sikkerhedsoplæring og faglige færdigheder. Arbejdspladsdelen giver vejledt praksis, virkelige arbejdsopgaver og erfaring med fagets rutiner. En virksomhed, der oplærer lærlinge, kaldes en lærebedrift (lærebedrift). Aftalen mellem lærlingen og uddannelsessystemet er en lærlingekontrakt (lærekontrakt), og amtsmyndigheden spiller normalt en vigtig rolle i godkendelsen og opfølgningen af uddannelsen. Til sidst går lærlingen normalt til en praktisk fagprøve. En bestået prøve fører til et fagbrev (fagbrev), mens nogle traditionelle håndværksfag bruger betegnelsen svennebrev (svennebrev). Lærlinge er arbejdstagere under uddannelse og får normalt løn i arbejdspladsperioden. Deres opgaver, vejledning, læringsmål og fremskridt bør være tydelige for både lærlingen og virksomheden. Voksne kan benytte andre veje, herunder arbejdsbaseret vurdering, tilpasset gymnasial uddannelse eller en kompetencevurdering baseret på tidligere erfaring. Den præcise vej afhænger af personens alder, uddannelse, arbejdshistorik og valgte fag. Lærlingeuddannelse kan føre direkte til arbejde, videre erhvervsuddannelse eller yderligere kvalifikationer. Begrænsningerne er, at pladser afhænger af egnede oplæringsvirksomheder, praktisk arbejde kan være krævende, og norskkundskaber ofte er vigtige for sikkerhed og samarbejde.