Sikkerhed i Norge

Norges sikkerhedssystem kombinerer offentlige tjenester med lokalt beredskab. Kommunerne koordinerer mange lokale tiltag, mens politiet, brand- og redningstjenesterne, sundhedstjenesterne og de nationale myndigheder varetager specialiserede opgaver. Virksomheder, institutioner og husstande reducerer også risici ved at følge advarsler, holde kontaktoplysninger tilgængelige og forberede sig på afbrydelser af strøm, transport, kommunikation eller adgang til tjenester. Katastrofer omfatter oversvømmelser, jordskred, laviner, storme, skovbrande og perioder, hvor afsidesliggende lokalsamfund bliver isoleret. Indsatsen kan omfatte advarsler, vejlukninger, evakuering, redningsarbejde, midlertidigt husly og hjælp fra kommunen. Kriminalitet omfatter lovovertrædelser som tyveri, svig, vold og angreb på nettet. Politiet modtager anmeldelser og efterforsker lovovertrædelser, mens domstolene og støttetjenesterne håndterer senere faser samt hjælp til ofre eller vidner. Den første handling afhænger af faren. Ring 110 ved brand eller en redningsnødsituation, 112 ved en politiindsats i en nødsituation og 113 ved en akut medicinsk nødsituation i Norge. Ved akut lægehjælp, der ikke er livstruende, kan lægevagt (legevakt), den lægelige tjeneste uden for normal åbningstid, nås på 116 117. Den, der ringer, bør oplyse stedet, beskrive hvad der er sket og følge operatørens instruktioner. Husstandens beredskab, ofte kaldet egenberedskab (egenberedskap), omfatter adgang til drikkevand, mad, nødvendig medicin, belysning, muligheder for opvarmning og pålidelige oplysninger, hvis normale tjenester holder op med at fungere. Hvilke forsyninger der er passende, afhænger af husstanden, boligen, årstiden og hvor let stedet kan nås. Norges katastrofeberedskab og kriminalitetsindsats er derfor beslægtede dele af den offentlige sikkerhed, men de bruger forskellige advarsler, myndigheder, procedurer og beskyttelsesforanstaltninger.