Historie i Sverige

Den tidligste historie i det område, der nu kaldes Sverige, omfatter jæger-samlere, bondesamfund, metalhåndværk, handel og skiftende bosættelsesmønstre. Arkæologiske fund viser, at forskellige samfund levede i regionen længe før, der fandtes en samlet svensk stat. Vikingetiden huskes for rejser, handel, håndværk, krigsførelse og kontakt på tværs af Østersøen og længere væk. Ordet viking beskriver aktiviteter og netværk snarere end ét enkelt folk eller én kultur. I middelalderen fik kristendommen indflydelse, byer og institutioner udviklede sig, og kongemagten voksede. Det svenske kongerige blev gradvist mere organiseret, selvom grænser og politiske relationer ændrede sig over tid. Sverige blev senere en stormagt omkring Østersøen. Perioden førte til militær ekspansion og international indflydelse, men den stillede også store krav til mennesker og ressourcer. Fra det 18. og 19. århundrede forandrede politiske reformer, befolkningsændringer, udviklingen i landbruget og industrialiseringen samfundet. Folk flyttede i stigende grad til byerne, og nye former for arbejde og uddannelse opstod. Det 20. århundrede medførte store forandringer inden for demokrati, arbejdsliv, boliger, uddannelse, sundhedspleje og social sikring. Den moderne velfærdsstat udviklede sig gennem politiske beslutninger, offentlige institutioner, arbejdsgivere og organiseret arbejdskraft. Svensk historie omfatter også samernes og de nationale mindretals erfaringer, migration, social ulighed og debatter om landets internationale rolle. Disse erfaringer er ikke altid blevet repræsenteret lige meget i ældre historiefortællinger. Man lærer om Sveriges historie i skoler, museer, arkiver, ved monumenter, gennem familiehistorier og i den offentlige debat. Et bredt perspektiv sammenligner forskellige synsvinkler og skelner mellem solidt underbygget viden og legender eller forenklede nationale forestillinger.