Sprog i Danmark

Dansk, kaldet dansk, er hovedsproget i myndigheder, uddannelse, medier, arbejdsliv og det offentlige hverdagsliv i Danmark. Når man lærer det, får man bedre adgang til information, relationer og deltagelse. Skriftligt dansk bruger det latinske alfabet med de ekstra bogstaver æ, ø og å. Stavning og udtale stemmer ikke altid godt overens, så det er nyttigt for elever at studere lyd og skrift sammen. I talt dansk bliver lyde ofte bundet sammen, og ubetonede dele af ord forkortes. Derfor kan almindelig tale virke hurtig, selv når ordene er velkendte. Rigsdansk er en almindelig betegnelse for standarddansk. Danmark har også regionale dialekter og accenter, og talere kan skifte sprog alt efter sted, alder og situation. Færøsk og grønlandsk er centrale sprog på Færøerne og i Grønland inden for Kongeriget Danmark. Tysk har også en anerkendt historisk plads blandt mindretallet i Sønderjylland. Dansk tegnsprog er et fuldt udviklet naturligt sprog med sin egen grammatik. Døve og hørehæmmede kan bruge tegnsprog, talesprog, skrift, undertekster eller tolkning i forskellige kombinationer. Engelsk forstås bredt i mange sammenhænge, men det varierer fra person til person og efter situationen. Engelsk kan løse et øjeblikkeligt problem uden at erstatte den langsigtede værdi af dansk. Mange indbyggere bruger arabisk, tyrkisk, polsk, ukrainsk, urdu, somali og talrige andre sprog. Flersprogethed er en ressource, men folk kan stadig møde barrierer, hvis vigtige oplysninger kun findes på dansk. God kommunikation afhænger af mere end grammatik. Klare formuleringer, gentagelser, visuel information, tålmodig turtagning og kvalificeret tolkning kan alle forebygge misforståelser.