Traditioner i Danmark

Danske traditioner omfatter landsdækkende helligdage, lokale skikke, familierutiner og nyere praksisser. Deltagelse kan udtrykke tro, kulturelt tilhørsforhold, glæde eller blot et ønske om at være sammen. Jul er den danske juletid og forener kristne fortællinger med familiemåltider, pynt, gaver, sange og vinterligt samvær. Den konkrete fejring varierer meget fra familie til familie. Fastelavn er en tradition før fastetiden, som i dag især forbindes med børn, udklædning, pyntede grene, fastelavnsboller og at slå katten af tønden. Lokale arrangementer kan være organiseret af skoler, kirker, foreninger eller nabolag. Påske omfatter både kristen højtid og forårspynt, familiemåltider, æg og fridage. Religiøse og sekulære traditioner findes ofte side om side. Sankt Hans er en midsommerskik med udendørs sammenkomster, sange og bål, når forholdene tillader det. Den forener årstidens fejring med traditioner, hvis betydning har ændret sig over tid. Det danske flag, Dannebrog, bruges ikke kun ved officielle begivenheder, men også til fødselsdage, jubilæer, velkomster og fejringer. I disse sammenhænge signalerer det ofte festlighed frem for politisk nationalisme. Fødselsdage kan omfatte flag, sange, kage, lys og planlagte sammenkomster. Konfirmationer, dimissioner, bryllupper, begravelser og andre mærkedage har også familie- og regionalprægede skikke. Madtraditioner omfatter smørrebrød, sæsonbagværk, festmåltider og fælles måltider. Hvad der regnes for traditionelt, ændrer sig, efterhånden som familier tilpasser opskrifter og tager inspiration fra mange dele af verden. Traditioner er invitationer til fælles betydning, ikke prøver på identitet. Nogle deltager fuldt ud, nogle ændrer en skik, og andre vælger den fra af religiøse, etiske, økonomiske eller personlige grunde.