Strafferet i Norge

Strafferet i Norge handler om handlinger, som staten behandler som lovovertrædelser mod mennesker, ejendom, offentlig sikkerhed eller samfundet. Det adskiller sig fra en privat tvist, hvor den ene person hovedsageligt søger penge eller et andet retsmiddel fra en anden person. Straffeloven beskriver lovovertrædelser og mulige sanktioner, mens reglerne om strafferetspleje forklarer, hvordan politi, anklagemyndighed, domstole, mistænkte, ofre og vidner deltager. Politiet efterforsker mistanke om lovovertrædelser. Anklagemyndigheden, kaldet påtalemyndigheten, afgør i de relevante sager, om beviserne taler for en straffesag, og hvilken juridisk reaktion der er passende. En mistænkt har vigtige processuelle rettigheder. De kan omfatte oplysninger om mistanken, ret til en forsvarer, retten til ikke at afgive forklaring og adgang til en tolk efter behov. Alvorlige indgreb i friheden kræver retssikkerhedsgarantier. Anholdelse, frihedsberøvelse og varetægtsfængsling er ikke det samme som en endelig domfældelse og er underlagt domstolskontrol. Straffesager behandles i det almindelige domstolssystem. Tingretten er normalt den første instans, lagmannsretten behandler mange anker, og Høyesterett tager hovedsageligt stilling til vigtige retlige spørgsmål. Mulige sanktioner omfatter bøder, fængsel, betingede domme, samfundsstraff og særlige reaktioner over for unge lovovertrædere. Resultatet afhænger af lovovertrædelsen, beviserne, skaden, forsættet og personlige forhold. Ofre kan have ret til information, deltagelse, beskyttelse og erstatning. I alvorlige sager kan et offer få en bistandsadvokat, en advokat, der støtter offeret under straffesagen.