Forbrugerbeskyttelse i Norge

Forbrugerbeskyttelse i Norge gælder hovedsageligt, når en privatperson køber noget af en virksomhed til personlig brug. Et køb mellem to privatpersoner eller et virksomhedskøb kan følge andre regler. Forbrugerkøbsloven, almindeligvis kaldet forbrukerkjøpsloven, er central for varer købt hos en erhvervsdrivende sælger. Andre love dækker områder som tjenesteydelser, fjernsalg og digitalt indhold. Hvis en vare har en mangel eller ikke svarer til aftalen, begynder køberen normalt med at reklamere til sælgeren. Afhængigt af problemet kan løsningen være reparation, ombytning, prisafslag, ophævelse eller erstatning. En lovbestemt reklamationsret er ikke det samme som en frivillig garanti. En garanti er et ekstra løfte fra en sælger eller producent, mens lovbestemte rettigheder kan gælde, selv om der ikke blev tilbudt nogen garanti. Ved fjernsalg og salg uden for fast forretningssted kan forbrugeren have fortrydelsesret, kaldet angrerett. Denne ret har undtagelser, især hvis en tjenesteydelse er påbegyndt med samtykke, eller varen er specialfremstillet eller af en anden juridisk grund ikke kan returneres. Sælgeren bør normalt have en rimelig mulighed for at afhjælpe et berettiget problem. Køberen bør følge rimelige instrukser, men bør ikke acceptere en ulovlig begrænsning af ufravigelige forbrugerrettigheder. Forbrukerrådet giver forbrugerinformation og vejledning. Forbrukertilsynet fører tilsyn med forbrugerregler, og uløste individuelle tvister kan behandles gennem det norske forbrugertvistssystem. Forbrugerbeskyttelse har grænser. Den gør ikke alle køb risikofrie, og resultatet kan afhænge af aftalen, brugen af varen, dokumentationen, tidspunktet og om sælgeren er en virksomhed.