Valg i Norge

Norge afholder regelmæssigt parlamentsvalg, kaldet Stortingsvalg, hvert fjerde år. Der afholdes også lokalvalg til kommuner og fylker, almindeligvis kaldet kommunevalg og fylkestingsvalg. Disse valg har forskellige ansvarsområder og regler for valgret. Ved et Stortingsvalg vælger vælgerne partilister i valgkredse. Resultatet bygger hovedsageligt på forholdstalsvalg, hvilket betyder, at partier generelt får mandater i forhold til deres opbakning. Systemet omfatter også ordninger, der skal gøre det nationale resultat mere repræsentativt på tværs af landet. Stortinget har en fast valgperiode, og Norge afholder normalt ikke tidlige nationale valg på samme måde som nogle andre parlamentariske lande. Efter valget forhandler partierne om opbakning, og en regering skal kunne fungere sammen med det valgte Storting. Lokalvalg vælger repræsentanter til kommunestyre og fylkesting. Kommunalbestyrelser træffer beslutninger om mange lokale forhold, mens fylkestingene varetager regionale opgaver. Valg lokalt kan derfor påvirke skoler, transport, planlægning, kultur og andre tilbud tæt på hverdagen. Afstemningen er hemmelig. Vælgeren vælger normalt et parti eller en liste og følger den officielle procedure for at bekræfte sit valg. Ved lokalvalg kan der være større mulighed for at påvirke enkelte kandidater eller rækkefølgen af navne end ved nationale parlamentsvalg. Norske statsborgere, der opfylder de juridiske krav, kan stemme ved Stortingsvalg. Ved lokalvalg kan også stemmeberettigede beboere, som ikke er norske statsborgere, deltage, med forbehold for reglerne om ophold og registrering. Den præcise stemmeret afhænger af valget og personens juridiske status. Før et valg bliver stemmeberettigede vælgere optaget i det officielle valgregister. Det kan være muligt at stemme på forhånd såvel som i den almindelige afstemningsperiode. Vælgerne bør følge instruktionerne fra den lokale valgmyndighed og medbringe den legitimation eller de oplysninger, der kræves dér. Når afstemningen er afsluttet, tæller valgfunktionærerne stemmesedlerne og offentliggør et resultat. Mandaterne fordeles efter valgreglerne, og de valgte organer sammensættes. Der kan efterfølgende komme koalitioner, aftaler og mindretalsregeringer, fordi vælgerne vælger et parlament eller råd, ikke normalt en direkte valgt national leder. Valg giver indflydelse, men afgør ikke alle spørgsmål direkte. Partier opstiller programmer og prioriteter, mens de valgte repræsentanter senere forhandler om budgetter, love og kompromiser. Borgerne kan også påvirke politik mellem valgene gennem offentlige møder, organisationer, høringer, kontakt med repræsentanter og lovlig demokratisk deltagelse. De vigtigste begrænsninger er, at én stemme ikke kan garantere en bestemt politik, og at systemet afvejer befolkningsopbakning mod geografisk repræsentation. En vælger gør derfor klogt i at sammenligne partiernes standpunkter, undersøge hvilket forvaltningsniveau der har kompetencen og overveje både nationale principper og lokale konsekvenser.